Æblemand. Kom indenfor…

æblemaaand. Kom indenfor. Har du nogen æbler.. med til mig i dag?

Jo såmænd. I går hentede vi nemlig endnu et æble hjem til samlingen.
Rasmus mente ikke, at min gode (gamle) 13″ bærbare Mac var god for mine øjne længere. Og han har jo nok ret, for jeg ser i virkeligheden ikke så godt længere, som jeg har gjort, så en større skærm var virkelig tiltrængt. Men at det skulle være en ny lækker Mac computer havde jeg ikke ligefrem sat næsen op efter, men når man får tilbudt et brugt eksemplar i god stand til den halve pris, er man jo nærmest nødt til at takke ja. Så det gjorde jeg – efter moden overvejelse. Jeg bliver altså aldrig rigtig god til at kaste penge efter elektronik og den slags.
Men nu er den her, og den pynter da egentlig ret godt i vores bette kontor. Nu skal jeg bare lige finde mig til rette bag min nye 21″ home-cinema skærm 😉

9 kommentarer

  1. Annette:
    Den lille fiat er såmænd hentet hjem fra sommerferien i Italien. Den er købt i en mindre by, men man kunne få dem mange steder i forskellige farver. Min far og jeg har altid haft en helt særlig forkærlighed for den lille vogn, så jeg måtte bare have en mini med hjem 😉

    Anne:
    Tak. Jeg kender alt for godt til misundelsens grimme øje, men jeg er med alderen blevet ret god til at glæde mig på andres vegne i stedet 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *