Et Egon Eiermann spisebord er flyttet ind.
Jeg var blevet træt af det mørke teaktræsbord og trængte til lyse flader.
Eiermann’s borde findes i mange forskellige farver stel og bordplader.
Det var fristende at vælge en farvet bordplade, men jeg gik den sikre vej med hvid bordplade og krom ben.
Mine hvide Cado stole har fået nyt liv i hovedstaden, og jagten er nu gået ind på sorte, klassiske stole.
Foreløbigt er to Ejvind A. Johansson stole fra FDB kommet til.
12 kommentarer
Hvor er det et fint bord og hvid er den helt rigtige farve. Jeg har også et vågent øje til Ejvind Johanssons stole – de skal vist være det næste køb til vores stil (engang..)
De fylder lidt i landskabet, stolene, men man sidder godt i dem, og så er de bare en designperle i mine øjne.
Wauw det er fint Malene. Og ikke et typisk “boligblad”. I like!
Det er jeg virkelig glad for du skriver, for det var et stort ønske at finde noget, som ikke alle andre har stående.
Nøj hvor sejt. Du er vildt go til indretning og at skabe forandring i hytten. Her er det altid same same…
Tusind tak, Marian.
Og du siger bare til; jeg kommer gerne forbi og vender om på møblerne. Selvom jeg nu ikke synes I trænger 😉
Det ser så godt ud
Tak Kristina. En ære med ros fra dig
Det bord har jeg kigget længe på og længe efter. Må jeg spørge dig om det er Eiermann1 eller Eiermann 2 du har? Hvordan er stellet i praksis – sidder man og “sparker ind i det” hele tiden?:-)
Hej Lotte. Stellet er mere pænt end praktisk, for det første stykke tid ender man let med ømme skinneben, netop fordi man sparker ind i det. efter noget tid vænner man sig til ikke at gøre det længere. Men gæster vil helt sikkert komme til det. Så man skal gøre op med sig selv, om man kan leve med det.
Jeg kan ikke huske om modellen hedder 1 eller 2 desværre, men stellet er midtercentreret.