Gammeldags fastelavnsboller

Gammeldags_fastelavnsboller_creme

Arabia_finland_rosti_oekologisk_smoer

Gammeldags_fastelavnsboller_opskrift

Jeg har taget forskud på sæsonen og bagt fastelavnsboller.

De gode gammeldags med creme. Næste portion bliver med marcipan.

 

Opskrift:

(16 stk. pr. portion)

 

Dej

  • 1 dl mælk
  • 50 g gær
  • 125 g blødt smør
  • 1 æg
  • 4 spsk sukker
  • 375 g hvedemel (ca. 6¼ dl)

 

Creme

  • 1 æg (ca. ½ dl)
  • 2 spsk sukker
  • 2 dl mælk
  • 1½ spsk hvedemel
  • ½ vaniljestang – kornene herfra

 

Dej

Lun mælken i en gryde, til den er lillefingervarm. Hæld den i en skål og rør gæren ud heri.

Tilsæt de øvrige ingredienser (gem lidt mel). Slå dejen godt sammen.

Dæk skålen med f.eks et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

 

Creme

Pisk alle ingredienserne sammen i en lille, tykbundet gryde.

Bring blandingen i kog under piskning og ved kraftig varme.

Kog cremen ved jævn varme, under stadig piskning, i ca. 5 min.

Tag den af varmen og kom cremen i en skål. Lad cremen køle af – rør af og til.

 

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.

Rul dejen ud til en firkantet plade (ca. 40 x 40 cm).

Skær dejen igennem 3 gange på hver led, så der bliver 16 firkanter (ca. 10 x 10 cm).

Læg ca. 1 spsk creme på hver firkant. Saml dejen om fyldet til små “pakker”.

Klem sammenføjningerne godt sammen så cremen ikke kan løbe ud.

Lad bollerne efterhæve tildækket i ca. 45 min.

Bag bollerne midt i ovnen og lad dem køle af.

 

Bagetid

Ca. 10 min. ved 225°

7 kommentarer

    1. Tak Julie.
      Det synes jeg du skal. Jeg har også haft en del mislykkede forsøg i min tid. Det skal nok lykkes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *