Her blev så stille. I mellemtiden har vi travet gaderne i New York tynde.
Oplevelseskontoen er tanket fuldt op, men batterierne trænger til genopladning. Vi er trætte og endnu ikke helt omstillet til dansk tid.
Det var det hele værd. Mit første møde med den hektiske, overvældende, pulserende og helt igennem fantastiske storby. Jeg har lyst til at dele nogle af minderne med jer. Jeg skal bare lige have grejet, hvordan de mange billeder skal deles op, så I ikke drukner i mængden.
Hjemme ventede et lille skud sommer og de sidste friske syrener, som jeg holder så meget af. Ude godt, hjemme bedst.
8 kommentarer
Velkommen hjem – Jeg GLÆDER mig stort til at se dine billeder – om høre om det hele!! klem Mille
Og i lige måde, skønne du
Man kan aldrig drukne i dine fantastiske billeder….
Årh, det var smadder sødt sagt, tak
Velkommen hjem, søde Malene – jeg tror vi er mange som gerne vil have rå mængder billeder.
Tak, søde Ulla. Bare vent… jeg lover at spamme 😉
Jeg siger det samme som Libbie 😉 Så kom bare med dem!
I er simpelthen så søde, tak! Jeg lover at overdynge jer med billeder til gengæld