New York #6

Onsdag var øremærket til at udforske Williamsburg området; den “hippe storesøster” til Bushwick.

Vi måtte stoppe op og se magiske Manhattan bryde langsomt frem af morgendisen. Det syn går aldrig af mode.

 

Bakeri

Hos Bakeri kunne vi nyde morgenmaden ved de små fortovsborde. Bagerier, som vi kender dem hjemmefra, er et sjældent syn i New York, og man kan altså godt få nok af valget mellem pandekager eller granola. Så vi nød at kunne svælge i kanelsnegle, croissanter og hjemmebag.

 

Resten af formiddagen gik med shopping og sightseeing i det hippe kvarter. Vi slæbte os en pukkel til i vinyler og små keramik-crush.

 

Dépanneur

Dépanneur er en sød, lille købmandsbutik, hvor man kan få stillet den lille sult med snacks og alverdens læskedrikke. De har også et solidt udvalg af spiselige souvenirs.

 

La Esquina

Vi fik frokost fra La Esquina. Navnet lyder nok bekendt for nogle, for afdelingen i Soho har efterhånden opnået kult-status. Nu har de slået dørene op på Brooklyn-siden i en gammel, original diner. Her har de sat deres mexicanske præg på diner-menuen og disker op med lækre mexi-burgere, tacos og andre krydrede favoritter.

 

 

Van Leeuwen

Vi kunne ikke stå for sammensætningen af godt vejr og isbil på vores vej. Den unge gut, der skulle lave vores “sundae” is til deling, var ny i job og kludrede rundt i bestillingen, så vi endte med hver vores kæmpe portion is med det hele – til det halve.

Vi holdt ispause i skyggen i Maria Hernandez Park sammen med de nuttede, nysgerrige jordegern.

 

Devoción

Devoción betyder dedikation. Folkene bag er dedikerede og ambitiøse. De står på mål for god kaffe, nærvær og langsomt tempo. Vi nød en iskaffe i deres indendørs “gårdhave”, hvor solen altid skinner.

 

Barcade

Bio blev afløst af bar. Vi skulle have set en udendørs biograf-forestilling, men sommernætterne lod vente på sig, og det ville blive en kold fornøjelse.

Så vi fandt varmen hos Barcade i stedet for. Bar og arkadespil i skøn forening. Nostalgi og øl smeltede sammen, og det blev en af vores yndlings aftener i byen. Man har jo rent glemt, hvor sjovt det er at spille Pac-Man, køre Mario Kart mod hinanden eller slås i Tekken. Jeg har pt. rekorden i Bubble Bobble i hele Brooklyn.

Til aften fik vi anbefalet at prøve Williamsburg Pizza. De var drøngode, men vi måbede lidt, da vi fik langet en pizza pie” over disken. Her opererer man åbenbart med enten “slices” eller familiepizzaer. Det er værd at skrive sig bag øret, inden man bestiller en HEL pizza til to mennesker. Lad os bare sige, at vi havde til frokost dagen efter.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *