Ferien går med langsomme morgener i mit tempo, loppeture ud i det grå, og bøger under tæppet.
Jeg har genlæst Maria Gerhardts “Transfervindue”. Det var lettere anden gang. Bogen giver gåsehud og en klump i halsen. Den uhelbredeligt syge forfatter klamrer sig til det smukke i hverdagen, mens hun gør status over det liv, hun aldrig fik lov at leve færdigt. Med alvor, afmagt og ironi minder hun os alle om, at vi skal leve livet, mens vi kan. En sårbar, ærlig og sanselig fortælling alle bør læse. Mindst en gang.