Sidste morgen i verdens bedste lejlighed. Afskedssalut med den fineste morgenhimmel.
I lørdags flyttede vi al vores habengut ind i den lyserøde 70’er drøm. Bare rolig, huset er ikke lyserødt, men de tidligere ejere har haft et blødt punkt for netop den ende af farveskalaen. Vi har brugt vinterferien på at renovere nænsomt og langsomt gøre huset mindre lyserødt. Vi ønsker at bevare husets sjæl og stil, men det hele skal lysnes og have en kærlig hånd.
I skrivende stund er jeg alene hjemme for første gang. Alle vores ting er her, men det ligner ikke rigtigt vores hjem endnu. Væggene er rå, fordi vi skræller tapet af i lange baner. Udenfor rusker vinden og temperaturen falder støt. Det hele er lidt overvældende og en lille smule uhyggeligt. Sådan skal det nok føles i starten? Når vi er her alle tre, Anton inklusiv, slår mit hjerte flikflak, og jeg kan slet ikke få armene ned. For det her bliver vores hjem. Dag for dag.
8 kommentarer
Stort tillykke med det nye hus. Det er så dejligt for jer.
Spam endelig bare løs med husbilleder, det er så spændende de at følge med og er sikker på at det nok skal blive lækkert, når i får sat jeres præg
Tusind tak, Helle. Jeg lover boligspam fremover 😉
Stort tillykke med nyt hus. Du beskriver det så fint og poetisk. Det at flytte er nemlig overvældende og uhyggeligt. Det tager tid at vænne sig til det nye.
Min lille familie på tre er lige flyttet til provinsen efter 17 år i Aarhus!! Savnet til byen er stor og voldsom. Men man lærer efterhånden at værdsætte de nye muligheder som byen ikke havde.
Glæder mig til at følge med i billeder og beskrivelser af det nye hjem.
Kærligst Sara
Kære Sara. Dine ord betyder så meget. Jeg glæder mig jo netop til alt det livet byder os med hus og have. Man skal bare lige vænne sig til tanken
Hjemmefølelsen bobler nemlig bare frem for hver skrue man sætter i væggen og for hvert et penselstrøg – Det er vildt og dejligt! Og hov, det ser ud til den lyserøde skala fungerer ganske fint som marmor gulv!! Klem Mille
Du har helt ret, søde Mille. I dag har vi pakket kasser ud og for hver ting vi trækker op, bliver det mere og mere vores hjem med alle de ting vi kender
Det er altid virkelig underligt at flytte ind et nyt sted, synes jeg.
Jeg kan huske, at jeg gik rundt og følte mig som en ubuden gæst i andre menneskers hjem en hel dag, første gang jeg var her i det hus, der nu i den grad er indtaget som vores. Du har helt ret i, at det føltes lidt uhyggeligt med det de store tomme rum og den fremmede duft.
Egentlig gik der et par år, før det føltes sådan rigtig som mit, men der var også en del at lave og meget at rydde op i 😉
Mange gange tillykke med jeres nye hjem. Det skal nok komme til at føles som hjemme <3
Er der mon have til?
Tusind tak, kære Lisa. Det er virkelig rart at høre, at der er håb forude 😉
Det hjælper langsomt, jo mere vi får malet, gjort rent og sat vores egne ting ind i rammerne. Det er utroligt, hvad det betyder for hjemme-følelsen