13 gode år fik vi sammen, Anton og jeg.
Han var en livsnyder og en hyggespreder lige til det sidste, men helbredet kunne ikke følge med. Kroppen værkede og synet svandt. Overvejelserne var mange og tunge, allerede før vi flyttede fra lejligheden. Set i bagklogskabens lys kom han kun med ud i huset for min skyld, Jeg var ikke klar til at give slip på ham. Helt egoistisk holdt jeg fast. Men i mandags var tiden inde. Der var ikke flere kilometer i benene. Savnet var akut, og stilheden og tomrummet herhjemme er ulideligt.
Det bliver bedre dag for dag, det ved jeg. Hvor ondt det end gør nu, ville jeg ikke have været et øjeblik foruden.
Sov sødt, min gamle firbenede ven.
12 kommentarer
Det gør mig så ondt. De dyr går lige ind i hjertet på en.Og det er hårdt når man skal sige farvel. Du har heldigvis nogle dejlige minder om ham. Og hvor så han sød ud.
Jeg har en Anton (kat) på snart 12 år. Han er heldigvis frisk endnu. Men ved jo godt at det bliver han sikkert ikke ved med.
Mange varme tanker til dig
Tusind tak, Dorthe. Det rammer hårdere, end man lige tror. Jeg troede, jeg var klar, men det slår luften ud af én, og man skal lige vænne sig til det nye liv uden ens bedste, firbenede ven.
Jeg håber, der er mange gode år tilbage i din Anton.
Åh, det gør mig ondt. Det er så tungt at miste en hund. Det er jo ikke “bare” et dyr men en livskammerat, som man gror sammen med. Man får vaner, man har fælles oplevelser og erfaringer. Jeg savner stadig min barndoms lhasa apso, som altså blev aflivet i 2006 (!). Det er smukt og rørende, at man har haft en nær ven, hvor samværet transcenderer sproget. Nærheden med en hund er bare noget helt specielt.
Jeg vil også mindes Anton i mange mange år. Han var noget helt særligt, og vi blev faktisk voksne sammen. Han vil altid have en helt særlig plads.
Jeg får kuldegysninger og tårer i øjnene, når jeg læser dit indlæg. Vores kæledyr bliver en del af familien, af os og kommer helt ind under huden. De er der bare, elsker os betingelsesløst. Det er så ægte. Jeg har kigget med på din blog i efterhånden mange år og nu mere på Instagram og har altid elsket dine indlæg med Anton :o) Tak, fordi jeg må. Varme tanker her fra Fyn.
Tak fordi du kigger forbi, Heidi. Det ramte mig også, da jeg kom i tanke om, at han aldrig mere skal være en del af vores billeder og minder. Han har jo næsten altid været her, synes jeg. Tak for din omtanke.
Åh, Malene – jeg får en klump i halsen. Det er jo et familiemedlem man siger farvel til og det kan selvfølgelig ikke ske uden tårer. Som hundeejer har man ubegrænset daglig sjov og ballade og ubeskrivelig hengivenhed – og det er svært at være foruden, når man først har haft det. Jeg har med glæde fulgt dine to og nydt alle billeder af dem ❤️ Min Emma er også 13 år nu og jeg ved, at jeg får det præcist som du har beskrevet afskeden med Anton, når tiden rinder ud også for hende 😢
Tak kære Ulla. Jeg håber, der er mange, gode år tilbage i Emma.
Det gør mig ondt for dig. Det er så trist og sørgeligt at miste sit elskede kæledyr.
Tak for omtanken, Marie.
Det gør mig ondt på dine vegne. Det er altid en meget svær beslutning at tage, at ende sin gode vens liv. Anton er nu i dyrehimlen og har fået fred og fri af smerter.
Jeg kender til den tomhed og stilhed du oplever, for har selv mistet min hund og det stak også dybt i hjertet.
Jeg håber du med tiden kommer igennem savnet og måske har du allerede lavet et mindested til din Anton.
Tusind tak, Tina.
Puha, så kender du alt til følelsen af afsavn. Men beslutningen var helt rigtig, og det hjælper, når det hele føles allerværst.