Jeg har taget forskud på sæsonen og bagt fastelavnsboller.
De gode gammeldags med creme. Næste portion bliver med marcipan.
Opskrift:
(16 stk. pr. portion)
Dej
- 1 dl mælk
- 50 g gær
- 125 g blødt smør
- 1 æg
- 4 spsk sukker
- 375 g hvedemel (ca. 6¼ dl)
Creme
- 1 æg (ca. ½ dl)
- 2 spsk sukker
- 2 dl mælk
- 1½ spsk hvedemel
- ½ vaniljestang – kornene herfra
Dej
Lun mælken i en gryde, til den er lillefingervarm. Hæld den i en skål og rør gæren ud heri.
Tilsæt de øvrige ingredienser (gem lidt mel). Slå dejen godt sammen.
Dæk skålen med f.eks et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Creme
Pisk alle ingredienserne sammen i en lille, tykbundet gryde.
Bring blandingen i kog under piskning og ved kraftig varme.
Kog cremen ved jævn varme, under stadig piskning, i ca. 5 min.
Tag den af varmen og kom cremen i en skål. Lad cremen køle af – rør af og til.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.
Rul dejen ud til en firkantet plade (ca. 40 x 40 cm).
Skær dejen igennem 3 gange på hver led, så der bliver 16 firkanter (ca. 10 x 10 cm).
Læg ca. 1 spsk creme på hver firkant. Saml dejen om fyldet til små “pakker”.
Klem sammenføjningerne godt sammen så cremen ikke kan løbe ud.
Lad bollerne efterhæve tildækket i ca. 45 min.
Bag bollerne midt i ovnen og lad dem køle af.
Bagetid
Ca. 10 min. ved 225°
7 kommentarer
Hvor ser de lækre ud!
Tak Marie
De ser SÅ gode ud!
Mine løber næsten altid ud, men måske jeg skulle prøve en gang til
Tak Julie.
Det synes jeg du skal. Jeg har også haft en del mislykkede forsøg i min tid. Det skal nok lykkes.
er der flere tilbage??? Det er nemlig min livret og yndlingssæson… fastelavnsboller. UHMNNNNNN 😉
Der kan sagtens blive en til dig, Marian