Anbefalinger til Antwerpen

kloosterstraat_streetart_antwerpen

Jeg har samlet mine allerbedste minder fra Antwerpen. En by som får mit hjerte i galop, og som jeg vil glæde mig til at besøge igen og igen.

 

antwerpen_railway_station

belgian_flag_bike

Hovedbanegården i Antwerpen er absolut værd at besøge. Vi gjorde et af vores første stop netop her.

Vi havde på forhånd provianteret hos Beni Falafel, der laver byens bedste, ja gæt selv. Vi spiste på en bænk med udsigt til perronerne og de arkitektoniske genistreger.

 

antwerpen_veteranbil

streetart_antwerpen

antwerpen_church_tower

museum_antwerpen

de_koninck_brewery_antwerpen

barber_shop_antwerpen

Byen er et skønt miks af klassiske hovedstrøg, seværdigheder og alternative miljøer. Der står røde bycykler på alle gadehjørner, som gør det let at tage på eventyr.

 

bakker_aldo_berchem_antwerpen

kloosterstraat_antwerpen

street-art_elskab

paniek_rommelmarkt_antwerpen

Shopping, street art, sightseing og “skrammelmarkeder”, som de kalder det i Belgien.

Vi tog os god tid til at udforske byen i langsomt tempo. Det trængte vi til efter hæsblæsende, herlige dage i Amsterdam.

 

caffenation_sign_antwerpen

caffenation_interior_antwerpen

coffee_caffenation

caffenation_muffin_antwerpen

Kaffe crush hos Caffénation, der laver drøngod kaffe. Uprætentiøst og godt.

 

coffee_and_vinyl_antwerpen

coffee_vinyl

coffe_and_vinyl

Coffee & Vinyl. Stedet hvor det var helt ok, at drengene kiggede på vinyler. I lang tid. Her var wifi, kaffe på kanden og pigepænt.

 

zomer_antwerpen

midzomer_concert_mark_lanegan_leuven_belgium

Zomer van Antwerpen/ Sommer i Antwerpen. Byen bugner af aktiviteter og oplevelser henover sommeren. Mange af dem er endda gratis.

Vi tog cyklerne ned til havnen en aften for at se film på storskærm. Her var sandbanker, suppe i pausen og bliktag over hovedet, imens sommerregnen langsomt begyndte at falde.

Vi havde hjemmefra købt endagsbillet til M-idzomer Festival, der blev afholdt i Leuven. En kultur- og musikfestival med food trucks og Mark Lanegan som hovednavn. Man kunne ikke andet end lade sig rive med af den milde midsommer-stemning.

 

smokey_jos_garage_antwerpen

smokey_jo_cinema

Smokey Jo’s Garage. En pop-up-baggård i amerikanske kulisser. Gratis mandehørmsfilm i bil-biografen hver onsdag, snasket soul food og arrangementer i weekenderne.

Da vi lagde vejen forbi, var de hollandske grillmestre fra Smokey Goodness på besøg. I den stegende sol langede de bidder af barbecue-himlen over grillen i lind strøm. Jeg kan ellers sjældent spise en hel burger med tilbehør, men det gled glat den dag. Alt andet ville have været uforskammet.

 

summer_smokey_jos

summer_smokey_jos_antwerpen

dinosaurs_smokey_jos

smokey_jos_backyard

smokey_jo_kitchen

smokey_jo_antwerpen

kiddy_carwash_smokey_jos_garage_antwerpen

barbecue_smokey_jos

Med øl i hånden, amerikanske toner i højtalerne og kiddy-car-wash-tumleplads i baggrunden blev netop den solskinssøndag i baggården et af feriens store højdepunkter. Folkene bag konceptet har lovet at genåbne succesen næste sommer, og jeg bliver svær at holde væk.

I mellemtiden glæder jeg mig helt ubeskriveligt til bryllup i Belgien og gensyn med Antwerpen til oktober. Jeg skal sparke til nedfaldne blade i Botanisk Have, spotte ny gadekunst og se på butikker i Kloosterstraat.

Jeg begynder at tælle ned. Nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *