Jeg har ikke hukommelse som en elefant, det har jeg aldrig kunnet prale med, men at jeg i en alder af 26 år allerede nærmer mig senil-stadiet, det havde jeg alligevel ikke troet.
Men sådan forholder det sig faktisk. Hverdagene efter sommerferien har været hektiske herhjemme, og vi har begge haft meget at se til, men ligefrem at glemme sin årsdag!! Og så endda syv af slagsen! Ikke at vi er gift – men alligevel 😉
Det plejer da normalt at være mændene, der glemmer, og kvinderne der får glæden ved at spille en smule tøsefornærmede og dermed føle sig fortjent til en gave. Men det kunne jeg jo ligesom ikke, når jeg også SELV havde glemt det. Og ikke noget med at komme i tanke om det dagen efter, så man i det mindste kunne lade som om man havde vidst det hele tiden. Nixen biksen, det er uger siden nu!
Det er faktisk så tragikomisk, at det er blevet helt sjovt nu, og helt snydt er jeg ikke blevet, for på mit spisebord står nu den fineste “buket” fra Kiwi Minipris – jow jow der blev handlet hurtigt fra Rasmus’ side, da jeg omsider kom i tanke om det 😉