Jeg ignorerer kraftigt en øm hals og tilhørende søløve-hoste og fylder ferien med det, jeg kan holde til. Twin Peaks på skærmen – spændende men også virkelig sært, eller er det bare mig?
Først på ugen kom en kær veninde med hjemmelavet Othello lagkage, en af mine absolutte favoritter. Vi skulle have vinterbadet ved havnefronten, men med mit skrantende helbred blev det bare til kaffe, kage og knevren. Det var mere end ok. Følg hendes kagekunst lige her.
Familietid og fresia har fyldt min stue, og vi har fået malet svigerfamiliens nye hus og gjort klar til det store flytte-ryk-ind i weekenden. 1-2-3-bliv-rask blev der sagt.
Jeg havde forestillet mig en mere rask og rørig udgave af min ferie, men når det ikke kan være anderledes, må man få det bedste ud af det hele.
2 kommentarer
håber at du er ved at komme ovenpå igen, og den kage ser da for lækker ud.
Kh Rikke
Nu tør jeg endelig melde ud, at jeg har det bedre. Man skal nødigt jinxe den slags 😉 Men jeg har det betydeligt bedre nu, tak Rikke