– det må da siges at være tilfældet her.
Billederne er fra en tur til Thy, hvor jeg i fredags hjalp Rasmus med at tage de sidste billeder til en fotobog han er med i, der skal portrættere Thy’s “sidste vildmark” som det hedder, inden de planlagte kæmpe vindmøller indtager (og ødelægger) store dele af den flotte natur. Hjalp og hjalp er måske så meget sagt, men jeg var der, og vi hyggede os.
Jeg trængte også til at komme ud og blive luftet lidt, for det skulle blive en weekend på godt og ondt. Jeg har for det første været små-sløj siden i torsdags, og i går var vi til begravelse for at tage afsked med min onkel, som i mandags tabte en ulige kamp til kræften.
Om aftenen tog jeg til en 30-års fødselsdagsfest, ikke fordi overskuddet og humøret var helt i top, men fordi det egentlig var meget rart at koble hjernen fra og tænke på noget andet.
Det er helt mærkeligt at glæde sig til, at en ny uge begynder, men denne lidt triste weekend skulle egentlig bare overståes.
4 kommentarer
Skønt billede! Og med den overskrift bliver det jo et lille symbol på tilgangen til livet – i hvert fald i mine øjne:-)
Jeg er helt enig
Det er nemlig altid en ulige kamp, når man kæmper mod kræften. Hvor er det rigtigt. Jeg sender dig og din familie mine varmeste tanker.
Tak Linda. Det er jeg glad for…