New York #3

Søndag var markedsdag, og vejret var heldigvis på vores side.

Turens bedste og roligste morgenmåltid fik vi hos Toby’s Estate, der udover at brygge gedigen kaffe fra eget risteri også har et solidt udvalg af morgenmad.

 

Toby´s Estate – Brooklyn Roastery

Efter morgenmaden lejede vi cykler og kørte afsted mod DUMBO (Down Under the Manhattan Bridge Overpass)

Hver søndag afholdes der Brooklyn Flea Market under den smukke bro.

 

 

Brooklyn Flea – DUMBO

Loppemarkedet var en blandet landhandel af guld og ragelse i de smukkeste omgivelser. Jeg fandt én stor souvenir på markedet, der lige akkurat kunne være i min kuffert, og som jeg uden brok slæbte halvvejs gennem Brooklyn resten af dagen til manges store fornøjelse og undren. Mere om det inden længe.

Til frokost drejede vi om hjørnet og fandt den nærmeste Shake Shack burgerbar. Vejret var for godt til at sidde indendørs, så vi tog takeaway med ned til havnefronten.

 

Smorgasburg – Prospect Park

Sidst på eftermiddagen ankom vi til Prospect Park, hvor der hver søndag afholdes Smorgasburg.

Det er det vildeste og bedste madmarked, jeg nogensinde har besøgt. Den ene fristende bod efter den anden med mad fra alle verdenshjørner. Selv is-boderne var svære at vælge imellem. Vi måtte prøve både sodavandsis og “bubble waffles”, som vi kender fra Belgien. Jeg stod i urimelig lang kø for at få fingrene i en vaffel med is, men det var heldigvis ventetiden værd.

Først da solen gav slip, og mørket stod på spring, tog vi toget hjem. Mætte og møre.

Gem

Gem

4 kommentarer

  1. OH MY MALENE – jeg sluger det råt og håber på mange flere # – jeg venter i spænding på at se, hvad du købte på loppemarkedet!!!! Og så spejder jeg efter et billeder af dig og din rejsepartner… – man er vel lidt nysgerrig 😀 Lækre billeder – du må få nogle printet, der er lækre posters-potentiale! Klem

    1. Der kommer flere # det lover jeg. Men jeg kan ikke ikke garantere, at de bliver inklusiv kamerasky mand 😉
      Du må se ham i levende live :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *