I 8 år har I holdt mine små hverdags-mosaikker ud herinde.
Livet er gået op og ned. Med jer på sidelinjen. Det har jeg aldrig fortrudt. Men jeg sidder oftere og oftere med tanken om, hvornår det sidste punktum skal sættes herinde. Efter Instagrams indtog er dialogen herinde dalet markant. Jeg forstår det godt. Det skal gå stærkt på de sociale medier, og jeg er heller ikke selv god til at skrive små hilsner rundt omkring.
Men jeg savner “de gode, gamle dage”, hvor snakken gik livligt rundt i de virtuelle kroge, og hvor sammenholdet var stærkt og udviklede sig til mange venskaber i det virkelige liv. Dem har jeg heldigvis endnu.
En skønne dag drejer jeg nok nøglen om herinde og lukker og slukker – men ikke endnu. Jeg holder for meget af mit lille fristed, og der bliver nok nærmere tale om en langsom nedtrapning. I hvert fald er jeg overordentlig glad for alle jer, der har fulgt med igennem tiden, og stadigvæk kigger forbi. Tak for jer.
18 kommentarer
Du rammer plet med hvert eneste ord – jeg læser alt hvad du poster, men får sjældent kommenteret mere …
Jeg drejede endda nøglen om til min egen blog efter 8 år – præcis fordi drivkraften dér var dialogen, så jeg har ingen “undskyldning” for ikke at vide hvor meget det betyder.
Jeg vil dog tilføje at jeg ikke har savnet bloggen ét sekund
Kære Ulla. Tak for dine ord og dine skulderklap herinde. Jeg ved, at der nok ikke går lang tid, før energien og lysten forsvinder herinde. Der er brug for den ude i det virkelige husejer-liv 😉
Men jeg har nydt hvert et øjeblik herinde i mit lille univers, og nu må vi se, hvornår det sidse punktum skal sættes. Hvor er det rart at høre, at “livet går videre”, og at det ikke gør alt for ondt at lukke den virtuelle verden ned
Det er meget rammende ord. Men til trods for manglende kommentarer, kigger/ læser jeg dine indlæg hver gang, for du kan noget særligt med dine billeder. Så tak for alle dine hidtige indlæg.
Tusind tak, Sine. Dejligt du kigger med.
Neeej bliv ved. Jeg lover dig ekstra kommentarer fra nu af – jeg følger nemlig stadig med, dog lidt fra den stille side ❤️
Du er sød. Du ved hvor du kan finde, mig hvis der bliver stille herinde 😉
Jeg har det på samme måde som dig. Det er bare ikke det samme som det var….
Vi mødtes til blogtræf rundt i landet. Var kreative sammen og udvekslede erfaringer. Sendte små gaver til hinanden og fællesskabet blev stærkere og stærkere.
Præcis, Libbie. Åh, det var altså tider. Men jeg er glad for, at jeg nåede at være en del af det
Jeg følger også altid med og nyder dine inspirerende billeder og ord, men det er småt med kommentarerne. Forstår godt du overvejer at lukke og slukke på et tidspunkt, så jeg vil nyde din blog så længe det varer.
Tak, Marie. Det glæder mig
Hvis eller når det sker, vil jeg savne din blog meget. Det er altid spændende, når jeg klikker ind for at se, om der er kommet nyt og dine billeder er skønne og inspirerende. Jeg kan godt mangle lidt tekst i instagram. Vil sætte pris på dig herinde, så længe det varer ved.
Dejligt at kunne inspirere
Jeg opdagede din blog lidt sent, men er en trofast læser og holder utrolig meget af dine ord og fortællinger. Du skriver præcist, fint og følsomt. Det vil være ærgerligt, hvis du drejer nøglen om. Så må du love mig at udgive en skønlitterær bog engang i stedet for 😉🤗. Jeg følger dig på IG, men holder klart mest af dine fortællinger på bloggen! Kh. Sara
Tak, søde du. Jeg vil også savne ordkrøllerne. Det er bare ikke det samme på IG 😉
Nyder din blog. Uprætentiøs og inspirerende og dine byguides er skønne. Bliv ved.
Tusind tak, Marie. Dejligt at høre du kan bruge mine byguides. Dem har jeg altid lagt særligt mange kræfter i, så det er skønt de kan glæde og gavne andre
Jeg holder så meget af dine billeder og tanker. Jeg får også sjældent skrevet rundt om, men jeg holder meget af at kigge med
Det er jeg glad for at høre, Pernille