Menu

Bidt af læder

Travel_planner_leather_homemade

Laeder_rejsemappe

Trravel_planner_leather_diy

Made_in_Denmark_workshop

Made_in_Denamrk_workshop_laeder

Home_noeglering_laeder

For nyligt deltog Mille og jeg i en læder workshop afholdt af Made in Denmark i Randers. Det var super inspirerende og motiverende at komme hjem med et par færdige produkter. Helt høje af den kreative proces vi alle havde været i en hel dag.

Vi startede med et begynderprojekt i form af en nøglering. Det var fedt med et opstartsprojekt, der kan tages i brug med det samme. Hvis man ser bort fra, at jeg snuppede et W i stedet for et M i HOME, så blev den da meget fin.

Derefter var der fri leg. Jeg lånte en skabelon til en rejsemappe af søde Anne, der helt tilfældigt var afsted samme dag. Det tager meget længere tid, end man lige tror, at måle op, skære ud og stikke ud til syhullerne. Jeg kunne godt have brugt lidt mere one-on-one instruktion, da jeg nåede til sy-delen, men med hiv og sving og ved at hænge instruktørerne i skørterne gik det, og i sidste øjeblik nåede jeg at færdiggøre mit læderomslag. Det fik læderfedt og er nu klar til rejseplaner og patina.

Jeg har fået blod på tanden og skal helt sikkert have investeret i mit eget værktøj, så jeg kan lege videre i mit eget læderværksted.

2 kommentarer

Organic Basics

Organic_basics_silvertech

Organic_Basics

Organic_basics_silvertech_everyday

(Samarbejde med Organic Basics)

Organic Basics har længe været i min kikkert, og det var umuligt at takke nej, da de tilbød at lade mig teste nogle af deres produkter.

Jeg må erkende, at jeg ikke går voldsomt meget op i æstetikken i inderste lag. Jeg gad godt, men det bliver aldrig rigtigt. Organic Basics forener i mine øjne det komfortable, det simple og det bæredygtige. Silvertech produkterne er sved og vandtransporterende, åndbare og produceret med omtanke for miljøet.

Jeg valgte i denne omgang en hverdags top og et par string trusser til at bekæmpe fire-balle situationen i nederdele. Sig lige at det ikke kun er mig, der kæmper den kamp? Jeg gad virkelig godt prøve deres triangle BH, den ser smørblød ud. Størrelses-angivelserne er i den lave ende, men jeg har ladet mig fortælle, at folk med lidt større mål, end det anviste, også godt kan være med.

Skulle I have lyst til at shoppe komfortabelt, økologisk og bæredygtigt undertøj, t-shirts eller strømper, så kan I med rabatkoden MALENEOB få 10% på jeres køb indtil 25/6.

Kig forbi lige her.

Ingen kommentarer

Keramikcafé Møllehuset

Glaskunst_loenstrup_stilleben

Linoleum_loenstrup

Keramoda_loenstrup

Glaskunst_loenstrup

Soepindsvin_forsteninger_loenstrup

Keramik_cafe_moellehuset

Moellehuset_cafe_loenstrup

Moellehuset_bogbytte

Moellehuset_cafe_vendsyssel

Keramik_moellehuset

Madpakken var pakket og klar, da vi drog mod Lønstrup på feriens sidste dag.

Kunsthåndværk og bølgekig inden vi lagde vejen forbi Møllehuset lidt udenfor byen. Vi havde booket bord hjemmefra, og det var klogt. Lad ikke de mennesketomme billeder snyde jer, der var stuvende fuldt, da vi ankom ved 16 tiden. Mætte på kaffe, kage og solskin lukkede og slukkede vi biksen.

Jeg drømmer allerede om at prøve deres brunch. Måske til efteråret med ild i pejsen, for jeg ved, at der er mindst ligeså hyggeligt inde som ude.

3 kommentarer