Påskeferien er forbi, men hvor har det været rart. Med fødselsdag, haveleg, familietid, kreakursus, æggejagt og afstikkere ud mod bølgen blå.
Fødselsdag og fridag
Jeg kunne ikke have drømt om en bedre start på påskeferien. Jeg kombinerede fødselsdag, fridag og stuen fuld af nogle af de sødeste jeg kender.
Citrontærten og marengs-lagkagen blev importeret fra seje Stine i Hobro. Hvem tør bage selv med hende til bords? De smagte ligeså fortryllende, som de så ud.
Rundtur i Randers
“Vi mødes på halvvejen”. Og det gjorde vi. Næsten da.
Rundtur med Mille i de kroge af Randers, som jeg savner allermest. Hun var langt flittigere med kameraet, se selv her. Jeg er ganske sikker på, vi kommer igen.
Ellers er ugen fløjet afsted med emneuge som overskrift. Alt er gået glat, men batterierne skal lige genoplades ovenpå sådan en omgang.