Blandede bolsjer fra de sidste par weekender hvor vi så på feminine værker i Kunsthal Nord, børne-bowlede i Skive og fik øjnene op for Vejgaard versionen af en fastelavnsbolle med skildpaddeskum. Kan I mon anbefale en variant, jeg må og skal smage?
Hverdagsliv
Lyset vender langsomt tilbage. Så kan man sagtens leve med en lettere gulnet kamerarulle lidt endnu.
Friske planter og blomster her, der og alle vegne. Jeg synes vi trænger.
Varme vinterminder
Selvom det efterhånden er et par uger siden, at søde Mille sad i min stue, så varmer jeg mig stadig ved minderne om en skøn tøseweekend.
Mens sneen dalede støt, holdt vi langsom lørdag med krejlerier, kaffe og kævl. Jeg kan slet ikke vente til vi skal på forårstur og mødes på halvvejen.