Menu

Julemaraton…

Jeg var i dag på lidt af en rejse ned igennem det meste af Jylland. Heldigvis var selskabet godt og udbyttet i top. Destinationen hed Koldings Designskole, hvor der blev afholdt julebazar.
Det blev ikke ligefrem til særligt julede ting men i stedet gaver til mig selv :)
Bazaren kan varmt anbefales at besøge og har også åbent i morgen søndag.

 Vase af Janni Godtliebsen. Jeg kunne have købt hele standen og gjorde da også et hæderligt forsøg 😉

Smukt fad også af Janni Godtliebsen. I porcelænet er trykt teksten “chokolade”, det var dog lidt svært at få med her.
 

På hjemturen gjorde vi pitstop i Århus ved Arkitektskolen, der også afholdt julemarked. Det var godt givet ud, for vi slæbte begge afsted med fine ting af mærket Arch.Oak.
12 kommentarer

Ritsj, ratsj…

Mine læber er helt umulige i det kolde vintervejr, og jeg skal ikke smile alt for bredt, før det går galt.
I dag faldt jeg over denne fine læbebalsam på tilbud til By Night i Hobro, og jeg har efterhånden læst så meget godt om den, at den bare måtte prøves.
Indtil videre virker den helt efter hensigten og dufter himmelsk. Og så er indpakningen i sig selv jo ret indbydende. Jeg flasher den i hvert fald gerne :)

9 kommentarer

Selvgjort er velgjort…

Jeg var fast besluttet på, at jeg ville bruge IKEA stagen til årets kalenderlys for ligesom at understrege mit temmelig simple juletema, men så opstod problemet. For det er altså ikke så ligetil at finde et smalt kalenderlys, der lige falder i ens smag.
Så jeg endte med at dekorere mit eget efter at have købt et slags “klistermærke” til lys hos Tine Lund i Viborg. Der hører egentlig også et par små, søde julemus til, men de kunne ikke være på det tynde lys, så dem har jeg i stedet sat på et bloklys.
Nu har jeg fået det ligesom jeg ville have det. Jeg mangler bare lige et par julekugler rundt om stagen.. men det er jo lige med at finde de helt rigtige 😉

10 kommentarer