Menu

London baby!

Lige lidt billedspam fra den London-tur jeg var på her i efterårsferien. Kameraet er fyldt med gode billeder, så det er svært at sortere.
Det var min første tur til London men bestemt ikke den sidste. Jeg var helt overvældet af de mange spændende indtryk, og især de små områder som f.eks. Notting Hill imponerede mig. Vi besøgte selvfølgelig mange af de obligatoriske ting som den store Oxford Street og alle seværdighederne, men jeg var nu altså mest tilpas, når vi fandt ind i de små hyggelige områder som f.eks. St. Cristopher’s Place, der i den grad kan anbefales. Menneskemængden er en helt anden, når man finder de små helle-steder rundt om i byen, og udvalget af butikker er langt mere spændende og varieret, hvis man spørger mig.
Et af højdepunkterne på turen var helt klart musicalen The Lion King, som vi var så heldige at få billetter til en aften. Det var virkelig en fantastisk oplevelse.

7 kommentarer

Arbejd arbejd…

Måske er der igennem tiderne blevet gået til stålet og arbejdet hårdt i lyset fra disse “værkstedspendler” fra Louis Poulsen, men nu skal de få lov til at nyde deres otium som pyntelamper hos mig (når jeg engang får det der drømmehus med masser af plads vel at mærke).
De lå på gulvet i en genbrugs i Hobro og skreg efter mig med deres postkasserøde farve, og til 25 kroner stykket kom de straks under armen og med hjem.
Jeg drømte straks om at spraye dem pang-gule, men den mandlige halvdel af husstanden mener, at de skal forblive Postmand Per-farvede, og han skal jo bestemme lidt engang imellem, så jeg tror, han får lov denne gang 😉

13 kommentarer

Novice i nød…

Størstedelen af min efterårsferie skal tilbringes i godt selskab i London, og jeg glæder mig som et lille barn, for tro det eller ej, jeg har aldrig sat mine ben der før!
Den konstatering medfører typisk altid tabte kæber på gulvet og måbende blikke, men det er altså sandt. Jeg skal til London for første gang i mit liv.
Og det er her I kommer ind i billedet. For sidder nogle derude med gode tips om mad, shopping og seværdigheder, så vær endelig ikke bleg for at dele. Jeg kunne godt bruge nogle fif 😉

8 kommentarer