Menu

Stempel mig bare…

På opfordring viser jeg her mine nyindkøbte gummistempler frem.
Jeg har læst mig frem til, at man også kan købe stempler i Panduro Hobby, men jeg fandt disse hos Anettes Papir og Stil i Randers. Jeg valgte dem, fordi jeg synes, de har den helt rigtige skrifttype i forhold til hvad jeg skal bruge dem til.

7 kommentarer

Med på noderne…

Det er svært ikke at lade sig rive med og inspirere af alle de lækre ting, der bliver kreeret rundt omkring i de små hjem.
På det seneste har jeg brændt mig varm på al den fine cernit-pynt, jeg har set og fik straks lyst til selv at prøve kræfter med skidtet.
Det er heldigvis et projekt, der passer mig perfekt. Det er simpelt og kan laves selv med en tommelfinger eller to for meget 😉

12 kommentarer

I(hh)Phone

Jeg er klar fortaler for genbrug af både det ene og det andet, og jeg har altid været vant til at arve efter andre.
Da jeg var lille arvede jeg altid tøj af nabobørnene på vejen. Selvfølgelig fik man også lidt nyt kluns i ny og næ, men jeg kunne faktisk bedst lide at få noget af dét, de andre havde haft. Det var sejt at få tøj fra de “store” piger på vejen.
I dag går jeg i den grad stadig ind for genbrugsprincippet, så jeg var ikke sen til at takke ja, da Rasmus i dag spurgte, om jeg ville arve hans “gamle” I Phone 3, for han er jo ganske enkelt “nødt til” at få den nye version.. tsk tsk
Guderne vil vide, at jeg på ingen måde har behov for sådan et teknisk vidunder, for jeg kan stort set kun finde ud af at ringe og sms’e på en mobil, så lavt i teknik-hierakiet er jeg, men ellers ville den stakkels mobil ende sin skæbne som endnu én i hans efterhånden seværdige samling af en mobil-kirkegård, og det kunne jeg altså ikke have på samvittigheden 😉

5 kommentarer