Menu

Er vi de eneste…?

Er vi virkelig de eneste, der selv om sommeren gerne vil kunne se en god film i tv, når varmen er stilnet af og myggene huserer udenfor, så man alligevel trækker ind?
Det virker sådan, for der er da absolut intet værdigt at se i flimmerkassen for tiden, medmindre man får latterkramper af genudsendelser som “Hvem vil være millionær”, “Så det synger” eller “Sommersang i Mariehaven” (Zzzzzz). 
Vi overgav os og tog i BlockBuster i går og lejede filmen Shutter Island. Det var til gengæld en virkelig opløftende oplevelse. Martin Scorsese’s film var spændende hele vejen igennem og ikke sådan lige til at gennemskue, og det er lige en film efter mit hoved.
Så hvis ikke tv-tilrettelæggerne snart tager sig sammen, så overvejer jeg kraftigt at melde mig i Biografklub Danmark, eller hvad der ellers findes af den slags gode tilbud 😉

Ingen kommentarer

Værd at Wendt’e på…

Jeg har længe haft lyst til at sy mig nogle puder, og i går købte jeg noget filt til formålet.
Janne Wendt’s puder har stået på ønskelisten ligeså længe jeg kan huske, men jeg har altid syntes, at de er en tand for dyre – i hvert fald lige pt. Så jeg tegnede i stedet en skabelon, som minder om Dot puden og gik i gang.
Jeg havde egentlig også købt orange filt for at lave en makker til den lilla pude, men lige nu ooorker jeg ikke mere for i dag. Det er altså hårdt arbejde, når det kun er anden gang, man har fat i sin symaskine. Og dét med at sy rundt langs en kant skal jeg vist liige øve mig lidt mere på. Det er i hvert fald ikke lige kønt alle steder, når man kommer tæt på. Men alt i alt er jeg nu okay tilfreds :)

2 kommentarer

Spørg løs!

Jeg er stor fan af de “gode, gamle” børnebøger som f.eks. Halfdans ABC, Abel Spendabel og Palle Alene i Verden, og jeg køber dem ofte, når jeg finder dem på tilbud eller på loppemarked.
Jeg tror, det er fordi, at jeg selv er vokset op med dem og kender historierne og remserne forfra og bagfra og gerne vil have, at mine fremtidige børn også skal have muligheden for at kigge i dem. Og så er de jo bare spækket med de mest fantastiske illustrationer, der i sig selv giver smil på læben.
Så jeg klappede i mine små hænder, da jeg forleden så selveste Spørge Jørgen på nogle nye frimærker. At kunne sætte ham i øverste højre hjørne af konvolutten er da i sig selv motivation nok til at finde blæk og pen frem igen og få sendt nogle breve.

3 kommentarer