Ikke tale om! Jeg er ikke til at skyde igennem.
Vi har nemlig erhvervet os dette fantastiske skuffedarium – et ord der bruges alt for sjældent.
Det kommer til at passe som en drøm ind i vores nuværende arbejdsværelse (læs: roderum), som vi går og tænker på at indrette på ny.
Jeg er vild med det hele! Farven, funktionaliteten og mulighederne i den. Jeg synes, den minder lidt om dette opbevaringsmøbel, som jeg tit har sukket efter, men som altid har været totalt uopnåeligt pga. prisen.
Nu er der bare tilbage at vente på Postmand Per.. Tik, tak…
Ukrudt forgår ikke så let…
Og gudskelov for det da.
På en aftentur i går kom jeg forbi det smukkeste “ukrudt”. På hjørnet af et “kommunalt bed” stod denne fine stilk og pralede med sin skønhed. Egentlig skulle den nok have haft lov til at blive stående, men den virkede så uønsket, som den stod der helt mutters.
Så nu er den kommet til sin fulde ret i min store Wiinblad vase, der i øvrigt kommer alt for sjældent i brug. Så den gik altså til et godt formål 😉
Ophængt…
Ja, altså ikke mig jo…
Men mine fine genbrugsfund, som endelig har fundet sig til rette. Nu mangler jeg bare at blive enig med mig selv om præcis hvilket nips, der får lov til at pryde dem. Indtil videre ser de heldige vindere således ud 😉