Menu

Suverænt (u)sundt…

Jeg er egentlig ikke den store tilhænger af hele Mors Dag-konceptet, men når jeg nu glemmer at give hende blomster de 364 andre dage om året, så var det vist på sin plads i dag.

Som tak fik jeg et ordentligt bundt friske rabarber med hjem, der fluks blev forvandlet til min yndlingsdessert: rabarberskum. Opskriften er fra den fantastiske kogebog “Suveræne Succeser” af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz. Titlen taler for sig selv :)

Ingen kommentarer

Alessi(s)

Jeg bliver altså endnu en gang nødt til at reklamere lidt for Tigers fantastiske udvalg. Jeg kunne købe stort set hele maj måneds farvestrålende varesortiment.
Især dette frys-selv-is-bæger er da ikke til at stå for. Og måske en anelse Alessi inspireret – eller er det bare mig?
Jeg skal i hvert fald hurtigst muligt aflægge tigeren et besøg :)

Ingen kommentarer

Ude af drift…

Sådan ser min verden ud lige pt. Alt det livsnødvendige er nødt til at være i en armlængdes radius, for  mine muskler er usamarbejdsvillige og min balanceevne er skakmat.
Jeg er ganske enkelt slået hjem i ludo. Syg og selvmedlidende.

Jeg fik dog en fantastisk nyhed, der gav feberen lidt baghjul.
Danmark får nemlig endnu en prinsesse, når min storebror og hans kæreste til september får deres første barn – og jeg min første niece :)
Nu skal der big-time baby net-shoppes alt i lyserød og lilla, som jeg kan komme i nærheden af her fra Villa Virus.

3 kommentarer