Menu

New York #1

I bad selv om det. Så her kommer ord og billeder fra vores tur til New York. Bid for bid.

 

Vores baghave i Bushwick

 

Bushwick

Vi boede i Bushwick, et gammelt arbejderkvarter under opblomstring. Den originale ånd er intakt med mange nationaliteter, der bor side om side, og det tiltrækker både kreative sjæle og turister.

Vi ankom fredag eftermiddag, lokal tid, til et bagende varmt Brooklyn. Vi pustede ud i vores baghave, inden vi satte kurs mod Roberta’s Pizza.

 

Roberta’s

Både pizzaerne og stedet levede op til forventningerne, og vi havde lyst til at blive hængende længere, men øjenlågene blev kun tungere og tungere, og vi kæmpede en brav kamp imod det indre ur. Til sidst måtte vi give op og krybe tidligt til køjs. Trætte og spændte på alt det der ventede.

Gem

Gem

Gem

Gem

4 kommentarer

Pinse-paradis og Cirkus Is

Naesby_strand_telt-foedselsdag_storebaelt

Vi er landet i sofaen efter et par dage i sommerhus ved Næsby Strand. En 60 års fødselsdag blev fejret med pomp og pragt og med Storebælt som bølgende baggrundstæppe.

På hjemturen stoppede vi ved Stillinge Strand og forsynede os hos Cirkus Is. Et pastel-paradis og evigt god is fra Vebbestrup.

I morgen vil jeg nyde den sidste pinse-fridag. Jeg skal bekæmpe vasketøjsbunkerne, motionere flimmerkassen og ikke mindst sortere i alle mine New York minder.

Gem

Gem

Ingen kommentarer

Sommer og syrener

Her blev så stille. I mellemtiden har vi travet gaderne i New York tynde.

Oplevelseskontoen er tanket fuldt op, men batterierne trænger til genopladning. Vi er trætte og endnu ikke helt omstillet til dansk tid.

Det var det hele værd. Mit første møde med den hektiske, overvældende, pulserende og helt igennem fantastiske storby. Jeg har lyst til at dele nogle af minderne med jer. Jeg skal bare lige have grejet, hvordan de mange billeder skal deles op, så I ikke drukner i mængden.

Hjemme ventede et lille skud sommer og de sidste friske syrener, som jeg holder så meget af. Ude godt, hjemme bedst.

8 kommentarer