Min indre teenager vandt, og jeg skammer mig på ingen måde.
Alt er love.
Min indre teenager vandt, og jeg skammer mig på ingen måde.
Alt er love.
Sidste weekend havde vi spontant booket bord hos Nam på Vesterbro. Det var en forsinket fødselsdagsfejring for K. Bare os to.
Nam slog dørene op i september sidste år men har allerede høstet mange rosende ord, så det har længe stået øverst på vores must-try-liste. Stedet er en lille lomme af god mad og ro midt i Aalborgs bankende hjerte. Det føles nærmest hjemligt, når man træder ind af døren, og betjeningen er helt i top.
Vi valgte otte retter efter kokkens valg. Konceptet “social dining” er enkelt, man deler maden og smagsoplevelserne, og det er smadder hyggeligt. Vi fik serveret otte vidt forskellige men alle veltilberedte og smukt anrettede portioner. Der var både fisk, kød, dumplings og en smelt-på-tungen-god sorbet til dessert. Selvom vi var blandt de sidste gæster, sad vi med en følelse af, at vi måtte blive lige så længe vi ville. Der blev kræset og hygget om os til sidste bid.
Om lidt åbner Nam op i større lokaler lige ved siden af den nuværende restaurant. Jeg håber, de kan bevare den varme hulestemning og intimiteten midt i det pulserende byliv. Det må stå sin prøve.
Den sidste tid har stået i fejringens tegn. Næsten hele min familie har fødselsdag her i starten af året, så der er rigeligt med gaver, der skal gives, og kage der skal spises.
Nu er flagene pillet ned for denne gang. I hvert fald indtil jeg står for skud i april.