Jeg har bladret kamerarullen igennem fra året, der snart er gået. Den er ikke lige så fyldig som den plejer at være, men det har der været mange, gode grunde til.
I starten af året bankede kærligheden på, og den har taget meget af min tid lige siden. Det er blevet til mange, skønne oplevelser hånd i hånd, rejser til Mallorca, Amsterdam, Antwerpen og Hamborg og ikke mindst en sammenflytning. Hvis 2017 bliver bare halvt så dejligt et år som det forgangne, så kan jeg ikke klage.
Det har dog ikke været lige let alt sammen. Som I er nogle, der nok har bemærket, så er jeg blevet en hund fattigere. Lille Eigil har fået et nyt hjem hos en sød, ung familie, mens Anton nyder sit otium her hos mig. Beslutningen var min, men det gjorde den ikke lettere. Eigil er dog havnet i favnen på en 10-årig pige, der elsker ham mere end noget andet, og Anton får den ro, som hans aldrende krop og sind havde allermest brug for. Det gør mit hjerte lidt lettere.
Jeg har været sløv med kameraet, der har samlet alt for meget støv på hylden. Lysten til at fotografere har jeg ikke mistet, så ønsket om et nyt, mindre kamera er røget direkte ind på den mentale ønskeliste. For der bliver nok at forevige i året, der venter forude. Det ved jeg.
Jeg håber, I kommer rigtig godt ind i det nye år. Jeg håber, vi ses både herinde og derude i 2017.