Vi rundede vores storby-sommer af i Hamborg. Dels for at vise ham mine Hamborg hits, men også for at gøre turen hjem fra Belgien mere overkommelig.
Vi ankom først på aftenen til et hedt Hamborg. Vi boede lige midt i Schanzenviertel på et pænt og nydeligt hotel. Ingen store armbevægelser bare tysk funktionalitet. Vi havde booket blot få dage forinden. Vi var heldige overhovedet at få plads, så rammerne havde ikke den store betydning, når beliggenheden var helt i top.
Vi tog hul på Hamborg med burritos og bajere hos Jim Burritos, der siden sidste sommer har sløjfet nogle spisebåse til fordel for en bar. Jeg havde skudt helt rigtigt og ramte hans mexicaner-elskende-madhjerte i bullseye.
Vi kylede en Ratsherrn øl i halsen på en mørk bar, inden vi dejsede omkuld af træthed på hotellet.
Med yndlings baristaerne i hotellets baghave var det ikke svært at afgøre, hvor formiddagskaffen skulle nydes. Less Political gav ly for den regn, der skulle vise sig at være en stædig følgesvend resten af dagen.
Inden luftfugtigheden forvandlede mit hår til ukendelighed, hoppede vi ind i en af de mange fotoautomater i kvarteret. Jeg så omtrent ligeså glad og fjollet ud på fotostrimlen, som på billedet uden for automaten, men det var et sjovt minde om en fantastisk ferie.
Vi gik fra butik til butik i både Schanzen og Karolinenviertel. På må og få. Det trængte vi til.
Frokosten fik vi hos Slim Jims, hvor man stadig ikke må fotografere. Men hvor pizzaen stadig er forbandet god.
Vi fik lækker vietnamesisk aftensmad hos XeOm. Jeg tog den sikre vej med frisk nudelsalat og sommersprøde forårsruller.
Vi blev ikke hængende længe. Stedet blev hurtigt fyldt op, og vi havde lyst til at se nærmere på byens natteliv.
Vi endte på Altes Mädchens bryggeriet. Stedet er hipt og øllene er gode, men betjeningen er arrogant og urimeligt doven.
Med en lille fjer på pitstoppede vi hos den nærmeste kiosk. Vi tankede op på chips og øl og holdt vores egen fest på hotellet. Helt uden at skulle vente på regningen.
Sidste dag i byen blev brugt på souvenir- og gaveindkøb. Nu akkompagneret af strålende sol.
På Schulterblatt-strøget mødte vi Tørnqvist Coffee, som jeg hjemmefra havde læst lidt om. En ung gut, der drømmer om at åbne sin egen kaffebar, men indtil finanserne kan følge med ambitionerne laver han kaffekunst i Hamborgs gader fra sit gamle folkevognsrugbrød. Passionen lyste ud af ham, mens han igen og igen fortalte om sin drøm og sine holdninger til kaffe. Jeg glæder mig til engang at træde ind i hans kaffebar, men indtil da kan jeg sagtens nøjes med gadeservering og ganegod kaffe.
Vi delte en frokost-burrito fra Jim’s, inden vi brugte de sidste euro på is i solen og takeaway til hjemturen fra Slim Jims. Intet nyt under solen.
