Sidste weekend satte vi kurs mod Fyn og sommerhusland. Et vennepar har bygget deres helt eget på kanten af Kerteminde Fjord.
Danmarks bedste romkugler, vildmarksbad og vand til alle sider. Hvem der bare havde sådan et sted.
På hjemturen pit-stoppede vi på Trapholt i Kolding. Vi kunne lige nå deres aktuelle udstillinger med Nanna Ditzel, Kay Bojesen og Eske Kath. Jeg er særligt stor Ditzel fan og kunne let have ønsket mig at se mange flere af hendes møbler, men det var en fin oplevelse. Får man mulighed skal man tage rundvisningen i Arne Jacobsens sommerhus med. Det fine kube-flex byggeri er så inspirerende og tidløst.